mandag, maj 31, 2010

Et par grønne kort

Et par kort som forhåbentlig kan bruges af danske soldater.

Jeg har liftet et kort skabt af Grace Tolman og lavet to kort med Basic Grey Origins-serien. Jeg har brugt diverse rester af ældre sager, så kortene er en del af korstoget mod lageret af sager. Begge kort er lavet til Charlies Operation Skriv Hjem, som jeg synes er helt fabelagtigt, og som jeg naturligvis gerne vil støtte op om.


En enkelt detalje.


I've lifted a card by Grace Tolman and from the inspiration came these two cards.

søndag, maj 30, 2010

Schwarz Rot Gold

Lidt bart,
men farverne står da frem.


Overalt i landet er de tre nationale farver Schwarz Rot Gold fremherskende - på sodavandsflaske, i Hariboslik, på nutellabøtter og pakker med ost. Tyskerne glæder sig gevaldigt til verdensmesterskabet i fodbold, og det kan man jo ikke fortænke dem i. Vi var i Ikea fredag aften, og vi kunne simpelthen ikke lade være med at blive grebet af forventningensglæde, da vi så, at de solgte håndklæder i nationalfarverne. Så vi måtte have en trio af håndklæder til pynt i badeværelset. Normalt er farverne i badeværelset pink og grøn, så der er lidt bart lige nu, fordi jeg har fjernet den pink og grønne udsmykning, så de nye farver kan få lov at stå frem.

Et fluffy flag.

I forlængelse af det med de tyske farver og forventningerne til tyske præstationer, så har vi haft en sjov oplevelse i forbindelse med årets Europæiske Melodi Grand Prix. Som det sikkert ikke er gået forbi næserne på de fleste europæere, så vandt tyske Lena grand prixet i går. Jeg ser ikke MGP, men man kan jo ikke undgå at høre om det alligevel. I løbet af denne uge har de tyske medier været fuldstændig overbeviste om, at det i år var Tysklands tur til at vinde. Da vi kørte til Aachen i går, hørte vi i radioavisen (indslaget kom mellem de politiske nyheder og sportsnyhederne i en seriøs udsendelse), at "hvis alt gik efter planen ville Lene modtage prisen som vinder klokken 22.30 i aften". I ramme alvor... Der blev ikke grinet lidt efter meddelesen; nej, det var en del af nyhederne. At nyhedsværten så viste sig at have ret, ja det gør det jo nærmest kun endnu bedre...

Så kan jeg også overtales til at køre campingvogn

Det er da retro-æstetik, så det basker.

Campinglivet taler ikke rigtig til mig, det vil jeg gerne indrømme. Jeg vil hellere køre rundt fra hotel til hotel, pensionat til pensionat end at have mit værelse med mig bag bilen. Men i går så jeg et sæt med rugbrød og campingvogn, som ville kunne få mig på andre tanker - ikke mindst på grund af æstetikken i bil og vogn.

Med sådan et navn kan det dårligt gå galt.

Det hører måske nok med til historien, at campingvognen og bilens navn også tiltalte mig: Orion. For mig har Orion været gennemgående i meget af mit liv. Jeg var spejder i en kælder på Østerbro som barn, og jeg elskede det - truppen hed: Orion. Stjernebilledet Orion var det første, jeg kan huske, jeg selv kunne finde og genkende på nattehimlen. Og da vi skulle have katte, og jeg skulle navngive den ene var sagen klar: han skulle naturligvis hedde Orion. Så Orion er nok bare lagret i min mentale dna som noget positivt.

Et lille sneglehus.

Der er nok ikke meget plads i campingvognen, men den er simpelthen så bedårende, at man måske kunne gå på kompromis med kvadratmeterne. Godt vogn og bil allerede var ejet af andre mennesker ;o)

mandag, maj 24, 2010

Terrassen 2010 - opus VI: tomater på friland og masser af sol

Denne kasse er min mest overfyldte,
men jeg nænner endnu ikke at flytte rundt, for den er også smuk.

Uden at jeg egentlig tænkte over det, gik der næsten en måned mellem opdateringer fra terrassen, så nu er der virkelig sket noget. Vi havde meget høje temperaturen i slutningen af april, og derefter blev det regulært koldt igen med temperaturen ned omkring 7-10 grader.

Nogle af tomaterne er kommet på plads på terrassen.

Det betød blandt andet, at mine tomatplanter ikke kunne komme ud, for tomater kan ikke tåle temperaturen under 8 grader. Nu er sommeren retur (selvom det skulle blive lidt koldere i løbet af ugen) med op til 27 grader i dag, hvilket betyder, at det bliver endnu varmere på vores sydvestvendte terrasse. I dag har jeg fået taget billeder, og lad mig bare være ærlig: det her bliver en blogpost med foto-overload.

Der er allerede små tomater på nogle af planterne.

Sidste år havde jeg stor glæde af og egentlig også succes med at dyrke tomater på friland på terrassen, og derfor var jeg naturligvis nødt til at forsøge endnu en gang i år. Jeg ved endnu ikke, om det lykkes, for mine tomater har måttet stå inde meget længere. Men jeg håber.

Fem nye beboere i tomatparadiset.

I går var vi i Gertrudenhof, og de havde fået alle mulige eksotiske tomatplanter, som jeg bare ikke kunne stå for. Det blev til fem nye tomatplanter: Giant Zebra (en stor multifarvet tomat), Black Cherry (en sort cherrytomat), hvid fersken (en meget lys tomat), en grøn tomat og en mere, som jeg ikke lige umiddelbart kan huske, hvad hed. Planterne er endnu ikke ret store, så jeg er spændt på, om de kommer til at give noget.

Salaten er ved at være klar til første høst.

Jeg har ikke helt så meget spiseligt på terrassen i år som sidste år, mest fordi jeg ikke havde ubetinget succes med det. Men jeg har dog tomater, hindbær, radiser og salat. Jeg har i denne kasse sået fire forskellige slags salat, men noget tyder på, at jeg kun får tre.

K kan bedst lide hjemmedyrkede radiser.

K elsker hjemmedyrkede radiser, så det har vi naturligvis på terrassen. Der er mange, og de skulle eftersigende smage rigtig dejligt, så det et jo en succes.

K i gang med sit sisyfos-arbejde.

Vores lille have er desværre slemt plaget af hønsetarm, og det er naturligvis ikke så fedt. K er ret tålmodig med at forsøge at komme hønsetarmen til livs, og her ses han i dagens forsøg. Jeg håber, at han går sejrsrig ud af kampen.

2. generationstallerkensmækkere.

Sidste år såede jeg nogle købte tallerkensmækkerfrø, de blev til fine planter som satte masser af frø, som jeg høstede. I år har jeg så sået frøene af sidste års planter, og de er blevet enorme. Jeg tror, vi er nødt til at flytte vores terrassebord for at kunne være der for tallerkensmækkerne. Men de er jo fine, så de er meget velkomne hos os.

Morgenfruerne her er også rester fra sidste år.

Sidste års eskapader på terrassen får konsekvenser igen i år. Jeg ved ikke, om I kan huske, at jeg havde sået særdeles mange kornblomster i én kasse? Det er denne kasse, og disse morgenfruer må være en konsekvens fra sidste års overmodige såning.

En dahlia på vej.

En af mine favoritterrasseplanter er dahliaen, som blomstrer så velvilligt og så utrolig smukt. Jeg har plantet nogle stykker rundt om på terrassen, og de fleste ser ud til at ville lege med. Her er en af dem, som jeg vil glæde mig meget til at nyde senere på sommeren.

Ret store jordbærplanter.

Jeg fik nogle jordbærpynteplanter af min svigermor i efteråret, og jeg er ret fascineret over, hvor store de bliver. De var jo små og sarte, da jeg fik dem. Jeg har måttet flytte dem, så de bedre kunne være der.

En af mine klematisser.

Jeg har tre klematisser på terrassen og to af dem blomstrer allerede flittigt. Denne smukke lyslilla klematis er da svær at modstå?

Min mørklilla klematis.

En smuk kompleks nellike.

En dejlig duftpelargonie.

Et lille enebær der stadig trives sommeren til trods.

Min salvie er blevet gigantisk - kan man dele sådan en?

Se, den farve... Ums!

En lille sjov sukkulent af en slags.

Mmm; jeg er ret begejstret for mix af farver og former.

En nyindrettet kasse.

En af mine elskede græsser.

En sommerfuglelavendel som blomstrer smukt og gerne.

Jeg tror nok, at den her hedder en græsnellike.

Fuchsiaer er også altid velkomne med deres fascinerende blomster.

Denne blålige græs er vokset gevaldigt de sidste par uger.

søndag, maj 23, 2010

Jul i maj

Jul i maj.

Julie ville gerne lave kort, mens hun og Ida var her i Bonn, så det gjorde vi naturligvis. Jeg besluttede at sidde ved siden af og lave lidt julekort (ja, det er i god tid), og vi blev så inspirerede, at det endte med lidt julemusik på pc'en også... Det var måske nok i lige god nok tid trods alt.

Endnu en gang har jeg liftet et kort fundet ude i blogland. Denne gang er det "gået ud over" et kort af Melanie Douthit fundet på Cosmo Crickets blog. Jeg har mixet papirer fra Making Memories og Cosmo Cricket, derudover er der brugt lidt papirflæse, bånd og mine elskede knapper. Egentlig ret enkle kort men også meget julede, hvis jeg skal sige det selv.

En dag i eventyrland

Et af tårnene i parkens imponerende indgangsparti.

Vi har haft besøg af min veninde Ida og hendes datter Julie i denne uge. I går tog vi på en udflugt til eventyrlandet De Efteling i Holland. Parken er bygget op lidt som Disneyland og lignende parker med forskellige temaområder, som fokuserer på bestemte dele af den hollandske eventyrskat. Jeg er sikker på, at hvis man var vokset op i den kulturelle sammenhæng, ville flere af figurerne have givet endnu mere mening, men der var da en del, der var genkendelige for os danskere.


Her er da tydeligt tale om et eventyrligt hus.

Det er egentlig sjovt, at selvom man ikke umiddelbart kender historierne og karaktererne i et eventyr, så genkender man magien og det eventyrlige alligevel. Vi må have en stor fælles platform ud fra hvilken vi forstår eventyr og børneuniverser.


Et af de store legebørn.

Naturligvis er De Efteling primært for børn, men vi voksne var imponerede over, at det var et sted, der var til at holde ud at være, selvom man ikke er under 1,5m høj. Parken har en stor del af parken, som er mere have end forlystelsespark, og det hjælper også på udholdeligheden for voksne. Men man bliver nu alligevel grebet lidt af stemningen, som nogle af billederne da også bærer præg af.


Fruen selv på gyngende grund.

Jeg var vældigt begejstret for dette hus, der stod på fjedre. Mens jeg stod derude og hang ud, var der en lille pige (hun har nok ikke været meget mere end to år), som viste, hvor lidt der skulle til for at få hele huset til at hoppe og danse. Når hun bare løb henover hængebroerne og igennem huset rystede det hele - tænk, at så lille en krop kan få så stor indflydelse. Det fascinerede både mig og ejeren af den lille krop, som var vild med at løbe frem og tilbage.


Ida og Julie på vej rundt i en fin forlystelse.

Jeg stod faktisk i huset, fordi jeg ventede på, at Ida & Julie skulle komme forbi på monorailen over mig, så jeg kunne få et billede af dem i farten.


En rimelig almindelig skraldespand.

De Efteling går op i at parken skal være ren, og det kan man jo ikke klage over. Men de praler også af, at have verdens første talende papirkurve. De er alle sammen forskellige, og de gør opmærksomme på sig selv på forskellige måder, men alle involverer at råbe ret højt af forbipasserende og forlange at få gæsternes skrald.


En af de mange talende skraldespande.

Som det tydeligt kan ses på billederne var det en smuk sommerlig dag i Holland i går, så Julie fik leget en masse, mens vi voksne fik lidt sol på kinderne.

fredag, maj 14, 2010

Vores første post (layout #41)

Layout #41 i 2010.

To dage før vi officielt flyttede ind i vores tyske hjem, fik vi vores første post her på adressen, og det var virkelig hyggeligt at få den første post hernede. Jeg tog billede af vores post, og naturligvis skulle billedet og mindet også scrappes.


Jeg elsker knapper.

Layoutet er liftet fra det øverste layout i denne post på Cosmo Crickets blog. Papirerne er fra October Afternoons Thrift Shop serie, og jeg har mixet med lidt blomster (den hæklede har min svigermor ansvaret for), forskellige ting fra Basic Greys Origins serie, lidt andre sager og en stribe relativt gammelt bånd - jubi!




The picture shows our first post here in Bonn and I had to scrap the picture and the memory. I've lifted the first layout in this blog post at Cosmo Cricket's. I've used October Afternoon papers mixed with various flowers and embellishments from Basic Grey's Origins. I even got to use a piece of fairly old ribbon - yeah!

onsdag, maj 12, 2010

Fine venner (layout #40)

Layout #40 i 2010.

Bertram har en sød veninde, Augusta og de to er glade for hinanden, som det ses. Hvem ved - måske er der et arrangeret ægteskab i sigte. Nogle gange kan man faktisk ende med at gifte sig med et menneske, man har kendt hele livet (det har jeg selv gjort). Nå, men det skal vi voksne jo ikke presse ned over hovedet på dem. Søde er de i hvert fald.

Stickers er scrapperens ven.

Layoutet er baseret på en skitse fra Scrapbooks Etc., og jeg har mixet October Afternoon papir med Cosmo Cricket papir. Lidt stickers og knapper er al den pynt, jeg syntes, layoutet krævede. Når man bruger så markante papirer, kan man bedre undvære pynten.



A layout featuring Bertram and his friend, Augusta. I've used a Scrapbooks Etc. sketch and mixed paper from Cosmo Cricket and October Afternoon. Besides from the bold papers I've just use a few select stickers and buttons to embellish this layout.

tirsdag, maj 11, 2010

Helt og aldeles flad (layout #39)

Layout #39 i 2010.

De her billeder af Frk. Alma efter hendes første tur i aktivitetscenteret måtte da naturligvis scrappes. K mener godt nok, at det er lidt tarveligt, at man er så lille og så bliver drillet, men jeg synes ikke hun bliver drillet så meget ved det her layout. Layoutet er baseret på Pencil Line skitse #166, og den var faktisk sjov at arbejde med.


Håndsyede linjer i papiret primære farver.

Der skulle i følge skitsen være journaling her, men da jeg jo ikke kan skrive journaling for E&S valgte jeg at lave syede linjer, der var et ekko til det mønstrede papir.


Mix af thickers og BG stickers.


Glazed brads mixet med KI glimmer brads.

Jeg elsker glazed brads, men jeg synes desværre ikke, at jeg får brugt dem, når jeg har købt dem. Disse brads hører til BG Lemonade, og den serie har jeg faktisk brug op; alligevel havde jeg masser af glazed brads tilbage. Nu er de brugt, og det er skønt.



This layout is based on Pencil Lines sketch #166 and I really enjoyed working with this sketch. The pictures are of Miss Alma and I just had to scrap her total exhaustion. It is hard work being two months old. The title means something along the lines of: totally and utterly done.

mandag, maj 10, 2010

Kleuren (layout#38)

Layout #38 i 2010.

Efter Lifetime lukkedes har jeg liftet til højre og venstre; efter tre år som design team medlem har jeg tilsyneladende haft stort behov for "bare" at lave noget kreativt med hænderne uden at skulle opfinde den dybe tallerken hver eneste gang. Jeg har faktisk hørt fra nogle af de andre fra det nedlagte design team, at de har det på samme måde.


Mmm - knapper sorteret efter farver.

Denne gang gik det udover dette layout af Nicole Samuels. Jeg var særligt vild med idéen om at understrege farverne ved at vælge papir, sticker og knapper i samme tone. Så det var ikke svært at vælge billeder fra Keukenhof til mit lift af dette layout.


Hjemmegjort mønstret papir.

Jeg er ikke den store stempler, hvilket egentlig er sjovt for det startede med Hero Arts' stempler for mig for omkring 10 år siden, men ind imellem hiver jeg mine stempler frem. På det oprindelige layout var der brugt noget kraft-papir med blondemønster på, og jeg kunne godt se, at jeg også var nødt til at have et mønster på mit baggrundspapir. Så hvid maling, tre Prima stempler og et stempel med prikker måtte i gang til at skabe den effekt på mit papir. Det er jo fedt, at man kan lave sit helt eget papir på den måde.


Noget, der ikke ses ofte hos mig.

Netop dette layout lagde op til noget, jeg ikke gør ret tit: jeg mixede bogstaver og tal af forskellige farver. Nogle gange virker det og tit synes jeg overhoved ikke, at det dur for mig. Men her var det entydigt den oplagte beslutning.


Hjemmelavet snøredims.

Såvidt jeg kunne se, havde Nicole brugt en kuvert, hun havde sprættet op. Jeg havde ikke en lignende kuvert, så jeg lavede min egen snøredims for at give layoutet yderligere en detalje. Det er nemt at lave sådan en snøredims, når den ikke skal virke. Jeg har udstanset de to cirkler (tak for punchen, Charlie), trykket brads igennem og foldet dem ud. Herefter satte jeg cirklerne fast med 3d-puder og endelig drønede jeg snoren rundt imellem de to brads og bandt en sløjfe. Vupti vapti!

Jeg har en folder på min pc fyldt med idéer, der er hentet rundt omkring i blogland, og jeg er ret sikker på, at jeg vil dykke ned i den, så snart denne blog post er skrevet færdigt. Hvor går du hen, hvis du har lyst til inspiration til et layout? Samler du på andres layouts? Kunne du være interesseret i at være med i en lift-kæde, hvis jeg sætter den i gang? Smid mig en kommentar her, hvis du er frisk på lidt lifte-leg.




I am on a continous lifting spree and when I saw this layout by Nicole Samuels I was sold. I loved the idea of colour coordinating using paper, stickers and buttons in similar colours. It was an easy choice to scrapbook pictures from Keukenhof using this idea. I got to do some diy because I didn't have a patterned kraft paper nor the thing with the two circles. I don't often use my stamps but when I do I usually love the result, I love how easy it really is to make your very own patterned and unique paper.